Eventoversigt

Sæsonafslutning / Klubmesterskab

Antal tilmeldte: 9 Pris: 120,- Lokation:
Toftevej
8362 Hørning
Dato:
24-05-2025 11:00 - 19:00
Sidste frist for tilmelding:
02-05-2025
Beskrivelse

Så sker det! Vi har haft en fantastisk sæson, og den skal selvfølgelig afsluttes med den vildeste sæsonafslutning.
I år bliver det lørdag d. 24/5. Her skal vi have en ægte klubdag for hele klubben. Det er altså hele ungdomsafdelingen, senior og veteran.
Der skal spilles klubmesterskaber, hvor der i ungdom som udgangspunkt inddeles efter årgange. Ved mange tilmeldinger i de enkelte årgange inddeles der i puljer. Det vigtigste er selvfølgelig at der bliver spillet nogle gode, hyggelige og ligebyrdige kampe, således kan en spiller godt rykkes en årgang ned, hvis niveaut i så fald passer bedre.
Information om turneringsformen for senior og veteran kommer til en træning.
Kampprogrammet kommer ud et par dage efter sidste tilmeldingsfrist. Mere information om turneringsformen for ungdom kommer på dagen.
Det er muligt at tilmelde forældre, søskende og andre til spisning og banko med vilde præmier. Til aftensmad laver Rune en lækker grillbuffet og noget at drikke til. 



Foreløbigt dagsprogram:

11:00-12:00: Ankomst, hyggespil og opvarmning

12:00-18:00: Klubmesterskaber

18:00-19:00: Spisning og præmieoverrækkelse

19:00-20:00: Banko og afslutning

20:00-?: Fri leg og hygge for ungdom - Øl og hygge for senior, veteran og forældre
 

UNG 4:
Til klubmesterskaberne for UNG 4 spilles der en hyggeturnering, hvor spillerne spiller med deres forældre, ældre søskende eller andre, som kan hjælpe med reglerne. Her spilles kampene ligesom ved juleturneringen, hvor barn og forældre spiller sammen. Ved tilmelding til denne turneringsform så vælg UNG 4.
Flere af de ældste fra UNG 4 har styr på reglerne, og vil måske hellere deltage i det "normale" klubmesterskab. Her vælges bare den årgang som spillere er i stedet for UNG 4 under tilmelding.
 

Victor Cup i Hamborg 2025

Antal tilmeldte: 11/44 Pris: 1500,- Lokation:
Billwerder Billdeich 607
21033 Hamburg
Dato:
07-06-2025 07:00
09-06-2025 22:00
Sidste frist for tilmelding:
30-04-2025
Beskrivelse

I Pinsen 2025 (7-9 juni) tager Hørning Badminton til Victor Cup i Hamburg.

Turen gælder for både Hørning spillere og medlemmer af Hørning Badminton. Læs mere herom på Vejledning til medlemsregistrering og tilmelding.

Stævnet kommer til at foregå over 3 dage lørdag til mandag, vi tager afsted lørdag morgen fra Stilling, hvor vi bliver hentet i bus og er tilbage mandag aften.

Der vil være mulighed for at spille i alle 3 kategorier, single, double og mix double, der spilles double om lørdagen, single om søndagen og til sidst spiller man mix double om mandagen, derfor er det også en god ide at man tilmelder sig i alle 3 kategorier, så man ikke får en hel dag, hvor man ikke skal spille, hvis man ikke har en makker, kan man tilmelde sig med en X-makker.

Tilmeldingsgebyret dækker: stævnegebyr, bolde, overnatning, transport, spillertrøje, mad (aftensmad lørdag og søndag, frokost søndag og mandag, morgenmad søndag og mandag).
Man skal selv sørge for at få en madpakke med til frokost om lørdagen, og have nogle penge med til aftensmad om mandagen hvor vi kører ind på en rasteplads og spiser på vejen hjem.

Stævnet er for U9-U11-U13-U15-U17-U22 og i Tyskland har man kun 2 rangeringer A og B.
Tysk A rækker = Dansk (A, M, E)
Tysk B rækker = Dansk (D, C, B).
Hvis man er U9 eller U11 spiller, skal man have en forælder med.

I Tyskland spiller rækkerne anderledes end man gør i Danmark.
Eks. hvis man er anden års U13 i Danmark, så er man 1 års U15 i Tyskland.
Man må gerne spille single i U13 og double i U15 hvis man spiller med en double makker der er et år ældre.

Følg os på Facebook (20+) Hørning Badminton Hamborg Tur :) | Facebook

Hvis man har nogle spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Anders: anderssvane05@gmail.com

Pakkeliste:
• Badminton Tøj til 3 dage (det Kan godt blive varmt i hallerne så husk have nok tøj med)
• Badminton sko
• Badminton ketcher
• Noget at sove på
• Dyne eller sovepose
• Toiletsager, shampoo og håndklæde
• Normalt tøj
• Lidt penge som man kan købe noget slik og til maden på vej hjem.
• Godt humør 😉

Hallerne der spilles i:
- TSG-Sportforum (6 baner) - Billwerder Billdeich 607
- Ladenbeker Furtweg (15 baner) – Billwerder Billdeich 622 
- Sporthalle der Stadtteilschule Bergedorf (9 courts) - Ladenbeker Weg 13.